OBS! Dette hold er et supplementshold kun for vores junior hip hop konkurrencedansere.
Der vil på Hip Hop Foundation udelukkende blive undervist i foundation og teknik, som er de vigtige, nødvendige og grundlæggende byggesten indenfor hiphop!
Da det er basis grundteknik der vil blive undervist på dette hold, er det derfor obligatorisk for alle 1. års elitedansere, men også et yderst anbefalet og oplagt valg for dig som har danset elite i flere år, da man kan udfordre/udvikle sin hiphop teknik på sit helt eget niveau uden at være afhængig af andre.
Det er vigtigt at understrege at der ikke arbejdes med koreografier på dette hold, så du skal være indstillet på, at der gåes i dybden med alt lige fra fodarbejde, holdning, balance, koordination, bounce, isolations m.v.
OSB! Johanna skal ud og rejse i perioden d. 16. september til d. 19. november, og der vil I få søde og dygtige Mia Hvid som afløser.
- Dette er et supplementshold til vores Hip Hop konkurrencedansere
- Husk at du altid er velkommen til at få to gratis prøvetimer, hvis du er i tvivl om stilen og niveauet på holdet passer til dig.
- Fra august til december er der 17 undervisningsgangs og fra januar til juni er der 20. Derfor vil prisen være højere for jan./juni end aug./dec. Obs, falder din undervisningsgang på en helligdag har I den undervisningsgang mindre. Dette er fratrukket prisen, så I betaler for de antal timer I får.
Instruktør
Hej, mit navn er Mai-Li.
Da jeg var 7 år og startede til dans, og min kærlighed til dans har siden da kun vokset sig større. For mig er dansen et ‘safe space’. Det er ugens højdepunkt og et afbræk fra dagligdagen, hvor jeg kan være mig selv og udfolde mig kreativt. Jeg har gennem årene eksperimenteret med og udforsket diverse dansestilarter som waacking, girly, house og hip-hop mm. Hip-hop er min primære stilart, og her har jeg i mange år konkurreret både nationalt og internationalt, hvor jeg gennem disse oplevelser har taget en masse læring og inspiration med i rygsækken. Min undervisning bærer karakter af høj opbakning og positiv energi i kombination med målrettethed. Det er vigtigt, at man frit kan udtrykke sig, og dette vægtes højt, da det er grundlag for fremgang og en god oplevelse. Passion og dedikation er hovedingredienserne til udvikling, og det er det fedeste, når man kan være sammen om at nå et mål. Dansen har evnen til at vende om på dagen, på den bedste måde, og det er mit ønske, at man skal kunne tage til træning, og stå tilbage med en følelse af begejstring og fornyet energi.