Glemt dit kodeord?

Opret brugerprofil

Minimum 6 karakterer, mindst 1 stort bogstav

Opdater din fødselsdag

Showdance

Fedeste dansehold for danseglade teenage piger...!

Showdance
Teens
Talent
Viby J., Sal 1
tirsdag kl. 19.25 - 20.15
FRA D. 12. August 2025
TIL D. 02. Juni 2026
1.203,28 DKK pr. deltager frem til sommer

Show Stars 13-17 år

Show Stars er et showdance hold for den øvede danser, der er klar på udfordringer og sved på panden! Vi danser til den fedeste musik, og vores dygtige underviser vil træne dig i at blive scenevant, selvsikker og en stærk performer i showdance.

På Show Stars går vi i løbet af sæsonen i dybden og detaljer med én samlet showdance koreografi, som vi bruger til sæsonens dansekonkurrencer og optrædener. Vi lærer danserne at fokusere på detaljer, teknik, udstråling, smidighed, styrke og vigtigst af alt: glæden ved indgå som en del af et stærkt dansefællesskab med sine holdkammerater.

Hos Lets Dance tror vi på, at et trygt og positivt træningsmiljø giver de absolut bedste forudsætninger for at udvikle sig som danser og garanterer, at der altid vil være en opløftende og sjov stemning i vores smukke lyse sale i Viby.
Så har du danseerfaring, mod på mere og klar til en udfordring, så er Show Stars lige noget for dig!

Praktisk information
Dette hold er for øvede og meget øvede dansere, og det forventes dermed at du har læst denne holdside rigtig grundigt igennem og er indforstået med følgende, før du tilmelder dig holdet. Ved deltagelse på dette hold, forventer vi ligeledes et stort fremmøde hver uge til træning.
(Vurderer træneren indenfor de første 4 uger af sæsonen at dit niveau ikke er svarende til det der er på holdet, vil du blive henvist til et andet hold.)

Obligatorisk deltagelse i konkurrencer
Dette hold er et af vores talenthold, hvilket betyder at det er et turneringshold. Det forventes, at man har en stor lyst til at danse turneringer, når man går på dette hold, ligesom at det forventes at man deltager i alle turneringer der er i løbet af sæsonen, da hele koreografien bliver bygget op efter et bestemt antal dansere. Skulle der til nøds være en enkelt turnering man ikke kan deltage i, skal instruktøren informeres om dette, i SÅ GOD TID som muligt og meget gerne i starten af sæsonen, når hele turneringskalenderen kommer ud.

Der vil endvidere blive opkrævet et samlet turneringsgebyr, som dækker alle de turneringer som holdet skal deltage i (bortset fra evt. finaler). Holdet danser 6-9 turneringer i løbet af sæsonen.

OBS: Er man en øvede/meget øvede danser, men ikke ønsker at danse turneringer, henviser vi til et af vores koreografihold i stedet for dette hold.

Tøjbudget

På dette hold vil du skulle forvente at betale 600 kr. for kostumer/rekvisitter. 

 

Konkurrencer & Arrangementer 25/26 sted & priser:

Se priser og hvilke turneringer der forventes man deltager til lige her:

Kaufmann Cup 1., 2. og 3. rangliste; kr. 165,- pr. turnering
Danmark Danser kvalifikation: kr. 175,-
DM showdance: kr. 200,-
Klubmesterskab (forår): 125,-

Kaufmann Cup finale (kræver udtagelse): kr. 165,-
Danmark Danser finale (kræver udtagelse): kr. 175,-

FIND DATOER & TILMELDING TIL ALLE ARRANGEMENTER LIGE HER 

• Husk at du altid er velkommen til at få to gratis prøvetimer, hvis du er i tvivl om stilen og niveauet på holdet passer til dig.


• Fra august til december er der 17 undervisningsgange og fra januar til juni er der 20. Derfor vil prisen være højere for jan./juni end aug./dec. Obs, falder din undervisningsgang på en helligdag har I den undervisningsgang mindre. Dette er fratrukket prisen, så I betaler for de antal timer I får.


• Dette hold stiller op i Junior 2 kategorien til konkurrencer, dvs. alle dansere på dette hold er imellem årgang 2012 og 2008. Der kan sagtens være et ubegrænset antal dansere der er yngre end alderskategorien, men hvis du er ældre end årgang 2008 og ønsker at tilmelde dig lige netop dette hold, skal du derfor først kontakte administrationen for godkendelse, da holdet ellers ikke kan stille op til konkurrencer.

Instruktør

Lucca Frost Petersen

Hej, jeg hedder Lucca Frost, og jeg er født i 2005

Jeg har danset siden jeg var helt lille, og har selv gået på Let’s Dance siden jeg var ni år gammel.
Gennem årene her har jeg prøvet mange forskellige dansestilarter, som showdance, musical, ballet, hip hop og latin. Jeg er dog blevet allermest bidt af showdance, som jeg også har danset og stadig danser på eliteniveau.

Det fedeste ved dans er den glæde jeg føler, så snart jeg træder ind i danselokalet. For mig er dans både en udtryksform, men også en måde at komme ud med mine følelser.

Jeg er blevet helt bidt af den stemning man som dansehold oplever sammen, når man hver uge danser med hinanden. Netop derfor glæder jeg mig til at komme i gang med at undervise nogle skønne dansehjerter, og mærke den danseglæde blandt eleverne, som jeg også selv er blevet så fanget af.

Jeg er startet som underviser hos Let’s Dance i 2023, men har undervisningerfaring fra mine år som hjælpetræner, og ved andre workshops jeg har undervist i rundt omkring.

Jeg glæder mig rigtig meget til vi ses på danseskolen.