Glemt dit kodeord?

Opret brugerprofil

Minimum 6 karakterer, mindst 1 stort bogstav

Showdance

Et dansehold for meget øvede dansere.

Showdance
Børn
Talent
Viby J., Sal 1
mandag kl. 16.50 - 17.35
FRA D. 11. August 2025
TIL D. 01. Juni 2026
2.082,50 DKK pr. deltager frem til sommer
499,80 DKK pr. deltager frem til december

Dette hold er ikke åbent for tilmelding.

Stjerne Piger 7-9 år

Stjernepiger er et af vores populære showdancehold, og et oplagt valg for den øvede danser i 7-9 års alderen, som er klar til at gå mere i dybden med teknik og performance. På Stjernepiger går vi i dybden med én koreografi, hvor både dansen og musikken er udarbejdet efter et tema, som er valgt af vores dygtige instruktør. Der kigges på detaljer og de helt små finesser, da denne koreografi skal bruges til sæsonens mange dansekonkurrencer, som holdet deltager i! 

Derudover prøver vi også kræfter med smidighed, tekniske øvelser over gulvet og performance-øvelser. Stjernepiger er et super sjovt og udfordrende hold, der har en perfekt balance mellem fokus, disciplin og masser af socialisering og hygge!

Praktisk information:
Dette hold er for øvede og meget øvede dansere, og det forventes dermed at du har læst denne holdside rigtig grundigt igennem og er indforstået med følgende, før du tilmelder dig holdet. Ved deltagelse på dette hold, forventer vi ligeledes et stort fremmøde hver uge til træning.
(Vurderer træneren indenfor de første 4 uger af sæsonen at dit niveau ikke er svarende til det der er på holdet, vil du blive henvist til et andet hold.)

Obligatorisk deltagelse i konkurrencer:
Dette hold er et af vores talenthold, hvilket betyder, at det er et turneringshold. Det forventes, at man har en stor lyst til at danse turneringer, når man går på dette hold, ligesom at det forventes at man deltager i alle turneringer der er i løbet af sæsonen, da hele koreografien bliver bygget op efter et bestemt antal dansere. Skulle der til nøds være en enkelt turnering man ikke kan deltage i, skal instruktøren informeres om dette, i SÅ GOD TID som muligt og meget gerne i starten af sæsonen, når hele turneringskalenderen kommer ud.

Der vil endvidere blive opkrævet et samlet turneringsgebyr, som dækker alle de turneringer som holdet skal deltage i (bortset fra evt. finaler). Holdet danser 5-7 turneringer i løbet af sæsonen.

Tøjbudget

På dette hold vil du skulle forvente at betale 600 kr. for kostumer/rekvisitter.

Konkurrencer & Arrangementer 25/26: 

Se priser og hvilke turneringer der forventes man deltager til lige herunder:

Kaufmann Cup 1., 2. og 3. rangliste: kr. 165,- pr. turnering
DM showdance: kr. 200,-
Klubmesterskab (forår): 125,-

Find datoer og tilmeldinger til alle arrangementer lige her

 

•    Husk at du altid er velkommen til at få to gratis prøvetimer, hvis du er i tvivl om stilen og niveauet på holdet passer til dig.


•    På alle vores børne/ungdomshold fra 2-18 år, er der forældredag den første undervisningsgang i hver måned. Her er det tilladt at tage billeder/video - dog kun af dit eget barn og uden blitz, så det ikke forstyrrer undervisningen.


•    Fra august til december er der 17 undervisningsgangs og fra januar til juni er der 19. Derfor vil prisen være højere for jan./juni end aug./dec. Obs, falder din undervisningsgang på en helligdag har I den undervisningsgang mindre. Dette er fratrukket prisen, så I betaler for de antal timer I får.

Instruktør

Victoria Storgaard

Jeg hedder Victoria,

Min danserejse startede som 9-årig og siden da har jeg både beskæftiget mig med stilarter såsom showdance, hip hop, heels, ballet, moderne, jazz og musical. Særligt showdance har jeg dyrket meget i form af konkurrencedans, hvor jeg har danset på eliteniveau i 10 år.

Til daglig lever jeg af dansen, hvor jeg underviser alle aldre og niveauer – lige fra børn til voksne og begyndere til eliteniveau. Min helt store passion er at møde mine elever i øjenhøjde og skabe et positivt undervisningsmiljø, hvor man både opnår læring og ny viden samt glæde ved dansen. Gennem mine mange års undervisning af elitehold, har jeg sammen med mine elever, turneret rundt i Danmark og fået en masse flotte resultater med i bagagen.

Jeg håber at vi ses i dansesalen!