Breakdance

Hvad er breakdance?

Breakdance er en form for street dance der opstod New Yorks barske gader i 70’erne, som et ikke-voldigt alternativ til kamp mellem bander. I stedet for at slås med næver og våben, ja, så breakdancede b-boys og b-girls i stedet mod hinanden, og vandt derigennem ære og respekt fra hinanden i byen. Breakdance er derfor langt mere end bare en dansestilart – det er en hel kultur, som bruges til at udtrykke sig på overfor ens venner, rivaler og nærmiljø. 

Musikken der breakes til er typisk hiphop, soul eller funk, og er kendetegnet ved høj energi og masser af power, som får dansere lyst til at slå sig løs på dansegulvet og battle. I takt med breakdance's stigende popularitet rykkede stilarten fra gaden ind i dansestudierne, og i dag er breakdance blevet så populært og anerkendt, at det faktisk er blevet en OL disciplin i 2020. 

Breakdance består hovedsageligt af fire elementer: toprock, downrock, powermoves og freezes, og kan både freestyles og koreograferes! Break henter bevægelser fra discipliner som Kung-fu, step og gymnastik, så det bliver bestemt aldrig kedeligt! 

Hvordan er undervisningen? 

I breakdance-undervisningen hos Let’s Dance danser vi til både gamle og nye megafede hip hop- og funk hits, som kan få enhver op af stolen! Udover de energiske og sjove hiphop koreografier, vil vi gennemgå de fire elementer som breakdance består af: Toprock, Downrock, Powermoves og Freezes, og vi vil arbejde med seje tricks som headspins, crazy legs og six steps og windmills!

Tænker du: ”Dét aner jeg ikke hvad er!”, så tag det bare helt roligt! Det er nemlig derfor vi har super passionerede og tålmodige break-instruktører, som glæder sig helt vildt til at lære dig det hele! 

Breakdance er super sjovt, og indeholder lidt fra alle verdener: koreografi, styrke, tricks og balance – så der er altid fart over feltet, når vi snører danseskoene og sætter musikken på!

I Let’s Dance tror vi på succes gennem et støttende og positivt læringsmiljø, og vi garanterer at eleverne kan være ganske trygge med vores undervisere. Det er vigtigt for os at elever og undervisere lærer hinanden rigtigt godt at kende, så alle kan få individuel opmærksomhed, feedback og vejledning. 

Vi ses på dansegulvet!

 Rul længere ned på siden for at se videoer.