Hvor stammer Hip Hop fra?
Hip hop dans kommer af en hel hip hop kultur, som startede i New Yorks gader i 70’erne. Stilarten startede med breakdance, popping og locking til amerikanske DJ’s musik, og var som udgangspunkt et socialt initiativ, hvor bevægelser som ”ormen”, ”running man” og ”dougie” blev fremført på natklubberne. I takt med hiphoppens stigende popularitet, rykkede dansestilen fra gaden og ind i mere formelle dansestudier, og i dag er hiphop dans uundgåeligt i den internationale underholdningsindustri. Stilarten er overalt at finde, når det gælder baggrundsdans til live koncerter for de helt store musikstjerner samt i videoreklamer for kendte brands såsom Nike, Adidas og Pepsi.
Hvad er Hip Hop?
I dag er der mange forskellige undergenrer og stilarter forbundet med hip hop, og på Let’s Dance vil vi til hip hop undervisningen komme omkring alt fra locking, popping, house, dancehall, LA Style, girly hip hop, old school hip hop og breakdance. Derudover indgår der flere tekniske elementer indenfor hip hoppens verden såsom grooves og bounce samt fodarbejde, som er vigtigt at mestre for at blive en stærk hip hop danser.
Sådan foregår en Hip Hop dansetime
På Let’s Dance garanterer vi fart over feltet og masser af højt humør, når vi tager vores sneakers på og skruer op for nye og gamle rap, hiphop- og RnB-hits! Til hip hop starter vi med en let opvarmning med fokus på det basale teknik og grooves indenfor hip hop, så du som elev udvikler masser af musikalitet og kropsforståelse. Vores superkvalificerede og energiske instruktører vil lære dig flere funky koreografier med masser af rytme og power, og vi vil øve os i alt fra floorwork og hip hop tricks til stage performance ved at vise koreografierne for hinanden. Vi går særligt i dybden med én af sæsonens koreografier, som vi finpudser ved at gøre bevægelserne helt ens, og denne dans bruges som opvisningsdans til et par af sæsonens arrangementer, hvor vi fremviser, hvad vi har lært.
Vi glæder os til at se dig til en udfordrende hip hop time der giver sved på panden og smil på læben.