Hvad er moderne dans?
Moderne dans opstod i det 19. århundrede i USA som et rebelsk modsvar til ballettens meget faste struktur. Hvor der i ballet kun findes ét rigtigt svar på hvordan en bevægelse skal udføres, ja, så er handler moderne dans om danserens individualitet og evne til at udtrykke egne følelser. Mens ballerinaer forsøger at være lette på tå, så bruger moderne dansere deres kropsvægt til at udføre tungere, blødere og mere abstrakte bevægelser.
Googler du ”Moderne dans” vil navnet Martha Graham hurtigt poppe op på din skærm, idet hun var én af forgængerne for stilarten. Hun savnede bevægelser der kunne udtrykke menneskets passion og følelser, og udviklede derfor sit helt eget sprog gennem de moderne bevægelser.
I dag ses moderne dans over alt – i dansestudierne, i reklamefilm, i musikvideoer og i internationale gigant TV-programmer som ”World Of Dance” og ”So You Think You Can Dance”. Populariteten skyldes i høj grad at moderne danseres højeste prioritet er at fortælle en historie og udtrykke deres følelser, hvilket gør det super let for et publikum at relatere til. Som publikum bliver man grebet og draget af sammenspillet mellem musik og bevægelse, og som danser finder man et fantastisk frirum til at udtrykke sine følelser gennem dansen.
Hvordan er undervisningen?
Let’s Dance inviterer dig indenfor i et spændende og grænseløst univers, hvor danserens helt egen fortolkning af musikken er i fokus. I moderne dans fokuserer vi på historiefortælling gennem bløde, frie og tunge bevægelser, og modsat ballet, så handler stilarten om danserens individualitet og kreativitet.
Vores dygtige og teknisk stærke undervisere hjælper dig med at udvikle bedre kropsforståelse, musikalitet og teknik, og vi arbejder med teknikker indenfor kontakt-improvisation, floorwork og udstråling. Undervisningen er meget alsidig, og byder også på en masse koreografier, som vi øver og viser for hinanden på holdet.
Vores undervisere vil desuden guide dig gennem teknikker til, hvordan du finder inspiration til dine bevægelser alle vegne – i naturen, i vores følelser, i tyngdekraften – inspirationen til moderne dans er over alt!
Det bliver super sjovt, og vi glæder os helt vildt til at slippe fantasien og kreativiteten løs sammen med dig!
Vi underviser børn og voksne i moderne dans
Hos Let's Dance byder vi både børn og voksne velkommen til vores dansehold med moderne dans i centrum. Vi tilbyder aldersopdelte hold, så alle kan udfolde sig på deres eget niveau.
Vores erfarne instruktører skaber et trygt og sjovt miljø, hvor børnene kan udtrykke sig frit gennem bevægelse. For voksne er moderne dans ligeledes en fantastisk stilart, der kombinerer fysisk og emotionel udfoldelse. Uanset din alder og erfaring har vi et hold, der passer til dig, hvor du kan opdage glæden ved moderne dans i fællesskab med ligesindede.
Start til moderne dans i Aarhus – med mulighed for to gratis prøvetimer
Er du nysgerrig på moderne dans? Hos Let's Dance i Aarhus inviterer vi dig til at prøve kræfter med denne populære dansestil helt uden forpligtelser. Vi tilbyder to gratis prøvetimer, så du kan mærke energien, hilse på vores søde undervisere, og fornemme om moderne dans er noget for dig. Du kan nemt booke prøvetimer via vores website.