Mor/barn 2-3 år

Hvad er mor/barn dans?

Velkommen til Mor/Barn børnedans!

Holdet er en fantastisk mulighed for at tilbringe en skøn eftermiddag i dansens tegn sammen med dit barn. Dansesalen er altid fyldt med en vidunderlig energi, når vi danser forskellige små sjove serier til bl.a. MGP-musik og andre børnehits. Børnene lærer at lytte til rytmer i sangene samt helt basale dansetrin, og vi kombinerer læring med en masse sjove danselege.

Vi er hos Let’s Dance er super stolte af vores engagerede, tålmodige og pædagogiske instruktører, som glæder sig helt vildt til at tage imod jer og invitere jer ind i Let’s Dances dansefamilie! 

Det er altafgørende for os, at vi skaber en tryg og sjov atmosfære, hvor børnene bliver introduceret til rytme, bevægelse og danseglæde på absolut bedste vis. Derfor har hver dansetime en super balance mellem leg, læring og det sociale. Det er for de ældste vuggestue-/dagplejebørn fra ca. 2-3 år, og både for piger og drenge.   

I løbet af sæsonen vil der være mulighed for at optræde til både julebal og afdansningsbal, hvilket altid er to super hyggelige arrangementer, hvor vi kan vise bedsteforældre, søskende og bekendte, hvad vi har lært!

Rul længere ned på siden for at se videoer.