Pardans: Hvad er Standard & Latin?
Standard & latin kender du måske fra det folkekære TV2-program ”Vild Med Dans”. Standard & latin er en fælles betegnelse som dækker over et hav af forskellige stilarter. De populære standarddanse er vals, slowfox, quickstep, tango og wienervals, hvor kontakten mellem de to dansere samt det at følge hinanden, er essentielt. De spændende latin-danse er derimod cha cha cha, jive, rumba, samba og pasodoble, der med sine sydamerikanske rødder og hede rytmer er stærkt vanedannende og sætter gang i det gode humør!
Sådan foregår undervisning i Pardans / Standard & Latin
Vi sørger altid for to instruktører, som langsomt vil guide jer trin for trin igennem teknik og variationer indenfor standard & latin. Vores højeste prioritet at skabe trygge og opløftende rammer for alle vores dansere, og derfor underviser alle instruktører hos Let’s Dance med høj faglighed, stærke kommunikative evner og et glimt i øjet, så alle får en god oplevelse på dansegulvet.
Det specielle ved Pardans
Stilarterne indenfor standard & latin påkræver en dansepartner, og det er helt op til jer, hvem I vil danse med. Det kan være din mor, far, søster, bror, veninde, ven, nabo såvel som din partner - hos Let’s Dance er alle partner-kombinationer velkomne. Uanset hvem du byder op til dans, så er pardans en hel speciel måde at være sammen på, og det indebærer en tæt kommunikation. Pardans kan eksempelvis være en helt unik måde at få kærligheden med din partner til at blomstre på, og nærværet ved at være sammen om musik og bevægelse er utrolig. Det kan også en mulighed for at indkassere den vigtige far/datter eller mor/søn tid i den travle hverdag.
Hos Let’s Dance prioriterer vi hyggen højt. Vi er ikke blot en danseskole men derimod en lille familie, og du kan glæde dig til at knytte nye venskaber, da der efter dansetimen vil være mulighed for at sidde i vores lounge eller café og hygge med øl, vin, vand og snacks.
Vi ses på dansegulvet til standard & latin.
PS: Vi tilbyder også undervisning i brudevals