Særlige behov

Hvad er dans for børn med særlige behov?

Vores hold for særlige behov er for dig, der har et mindre fysisk eller psykisk handicap. Vi danser til stort set ALT, hvad der kan holdes en kæmpemæssig dansefest til: fra MGP-numre og populære radiohits, til danske ballader og gamle klassikere. Vi inviterer eleverne indenfor i Let’s Dance smukke lyse sale, og garanterer masser af smil og sved på panden! 

Holdet for dansere med særlige behov er et fantastisk sted, hvor eleverne kan udvikle deres koordinationsevner og rytme, da vi gentager koreografier, og øver os til vi bliver rigtigt gode! Der vil endda være mulighed for både at optræde til vores super sjove julebal samt vores afdansningsbal, hvis man har lyst!  

Glæd jer til at møde vores sjove, udadvendte og kompetente instruktører, som fylder rummet med kærlighed og opbakning, og oplev, hvordan eleverne lynhurtigt bliver en del af en stærk lille dansefamilie, hvor motion og glæde er i centrum. 

Holdet er henvendt til unge i 10-20 års alderen, men hvis du har et yngre eller ældre barn med et lille handicap, må I naturligvis også gerne tilmelde jer dette hold, hvis det niveaumæssigt passer bedre. 

Vi glæder os hver eneste uge til at tage danseskoene på, skrue op for musikken, og holde en kæmpemæssig fest sammen med jer!

Rul længere ned på siden for at se videoer.