Glemt dit kodeord?

Opret brugerprofil

Minimum 6 karakterer, mindst 1 stort bogstav

Opdater din fødselsdag

Showdance

Et rigtig sjov time for dig der bare elsker at give den gas til en masse god musik!

Showdance
Børn
Begynder/Let øvede
Risskov, Sal 2
fredag kl. 16.05 - 16.50
FRA D. 15. August 2025
TIL D. 05. Juni 2026
1.082,90 DKK pr. deltager frem til sommer

Funny Kids 7-9 år

Funny Kids er vores superpopulære showdance-hold for dig, der er 7–9 år og enten aldrig har danset før, eller måske kun har danset i en halv eller hel sæson. Her danser vi til nogle af de nyeste og sejeste hits – f.eks. fra MGP eller sange, du måske kender fra TikTok, YouTube eller radioen.

Vores søde og mega-seje instruktør sørger for, at du lærer nogle af de fedeste dansetrin – og vi blander altid træningen med sjove lege og masser af grin. Hos Let’s Dance er det allervigtigste, at du har det godt, har det sjovt og mærker glæden ved at bevæge dig til musik.

I løbet af sæsonen lærer vi også en sej lille showdance-koreografi, som vi viser til både julebal og afdansningsbal. Det er to helt særlige oplevelser, hvor du får lov til at vise, hvad du har lært – foran din familie og venner. Det plejer at være en kæmpe fest!

Så tag danseskoene på og gør dig klar til at føle dig som en stjerne, når vi danser løs med højt humør, flotte trin og masser af energi. Vi glæder os helt vildt meget til at byde dig velkommen i vores dansefamilie hos Let’s Dance!

Praktisk Information

Dette er et af Let's Dance konkurrencehold i begynderrækken. Holdet deltager sammenlagt i 3 konkurrencer og 2 arrangementer på en sæson - danser du på dette hold skal du gerne have mod på - og lyst til - at opvise da der vil blive brugt en del tid på forberedelse i undervisningen hertil. 

Har du ikke mulighed for at deltage i en eller flere af konkurrencerne/arrangementerne, bedes du informere din instruktør om dette i så god tid som muligt.

Tøjbudget

På dette hold vil du forvente at betale maks 250 kr. for kostumer/rekvisitter i løbet af sæsonen.

 

Konkurrencer & arrangementer 25/26 sted & priser:

SE ÅRSKALENDEREN MED DATOER I BUNDEN AF SIDEN HER

Se priser og hvilke turneringer der er mulighed for at deltage i lige her:

Klubmesterskab for begyndere: kr. 95,-
DM showdance: kr. 200,-
Klubmesterskab (forår): 125,-

 

 

•    Husk at du altid er velkommen til at få to gratis prøvetimer, hvis du er i tvivl om stilen og niveauet på holdet passer til dig.


•    Selv om vi starter op i august, er det altid muligt at begynde på et hold, da der løbende vil komme nye koreografier til. De mest oplagte perioder er aug./sep. og jan./feb.


•    På alle vores børne/ungdomshold fra 2-18 år, er der forældredag den første undervisningsgang i hver måned. Her er det tilladt at tage billeder/video - dog kun af dit eget barn og uden blitz, så det ikke forstyrrer børnene der danser.


•    Fra august til december er der 17 undervisningsgangs og fra januar til juni er der 20. Derfor vil prisen være højere for jan./juni end aug./dec. Obs, falder din undervisningsgang på en helligdag har I den undervisningsgang mindre. Dette er fratrukket prisen, så I betaler for de antal timer I får.

Instruktør

Astrid-Mathilde Fogh

Mit navn er Astrid-Mathilde Fogh.
Jeg startede til dans på ‘Let’s Dance’, da jeg var 3 år gammel, og lige siden har danseverdenen fascineret mig. Jeg startede med at danse hip-hop, og senere har jeg forelsket mig i showdance. Dansen gør mig glad og giver mig den fedeste energi i kroppen – den største energikilde! Jeg har undervist i showdance siden jeg var 13 år, og jeg elsker at dele ud af min danseglæde og erfaring. Jeg har fokus på, at tryghed og udvikling går hånd i hånd, og derfor er fællesskabsfølelsen også meget vigtig, når jeg underviser. Jeg har øje for, at man udvikler sig som enkelt danser samt holdet som helhed. Jeg går forberedt til mine opgaver og tilbyder danselektioner, hvor danserne bliver udfordret. Jeg kan udtrykke, at jeg er meget seriøs og disciplineret – bag dette er der med garanti super godt humør og et smil.”

Book prøvetime Funny Kids 7-9 år

DU HAR TO GRATIS PRØVETIMER PÅ HVERT HOLD. DU BOOKER ÉN AF GANGEN.

Du er nu tilmeldt prøvetime

tirsdag 1/3 2023 kl. 17.00 - 18.15

LUK VINDUE