OBS! Dette hold er et supplementshold kun for vores junior hip hop Kompagni- og Akademidansere. (Dansere fra Voksenholdet, kan også deltage i denne time).
Der vil på Hip Hop Foundation udelukkende blive undervist i foundation og teknik, som er de vigtige, nødvendige og grundlæggende byggesten indenfor hiphop!
Da det er basis grundteknik der vil blive undervist på dette hold, er det derfor yderst anbefalet og oplagt valg også for dig som har danset i flere år, da man kan udfordre/udvikle sin hiphop teknik på sit helt eget niveau uden at være afhængig af andre.
Det er vigtigt at understrege at der ikke arbejdes med koreografier på dette hold, så du skal være indstillet på, at der gåes i dybden med alt lige fra fodarbejde, holdning, balance, koordination, bounce, isolations m.v.
- Dette er et supplementshold til vores Hip Hop elitedansere
- Husk at du altid er velkommen til at få to gratis prøvetimer, hvis du er i tvivl om stilen og niveauet på holdet passer til dig.
- Fra august til december er der 17 undervisningsgangs og fra januar til juni er der 20. Derfor vil prisen være højere for jan./juni end aug./dec. Obs, falder din undervisningsgang på en helligdag har I den undervisningsgang mindre. Dette er fratrukket prisen, så I betaler for de antal timer I får.
Instruktør
Mit navn er Elicia Tiffany og jeg er født i 1998.
Jeg startede med at danse, da jeg var 2,5 år gammel og har derfor danset lige siden jeg kan huske. Min interesse for at danse startede ved at observere og rejse rundt med mine forældre, som begge var profesionelle dansere og har efterfølgende kun vokset derfra. Det første jeg stiftede bekendtskab med var pardans, hvilket efter nogle år udviklede sig til interessen for showdance og derefter hiphoppen og dens mange stilarter. Jeg har derfor prøvet kræfter med en masse forskellige dansestilarter, men hiphoppen står mit hjerte nærmest og er også den stilart jeg dyrker den dag i dag.
Jeg har turneret i over 15 år – heri både lokalt, men også internationalt og besidder adskillelige DM, EM og VM kvalifikationer samt titler. Efter disse 15 år som aktiv turneringsdanser valgte jeg, at stoppe og derefter istedet fokusere på, at videregive mine danseerfaringer som træner samt gå efter at udleve drømmen som professionel danser. Jeg har derfor i mange år været træner for adskillelige elite turneringshold, som også har dystet på verdensplan og som også besidder adskillelige DM, EM og VM kvalifikationer samt titler.
Til dagligt lever jeg udelukkende som professionel danser, koreograf og underviser. Nogle af mine seneste erfaringer indenfor shows og jobs er bl.a; optræden på Tinderbox Festival, ansat hos Warner music, koreograferet og danset i tidligere X-Factor finalist Reem’s musicvideo, show med Pivot production, show med Barcode brothers, danser og koreograf for ARoS’ 225-års jubilæumsfest, danser og koreograf for Danfoss’ 50-års jubilæumsfest og meget mere!
Dansen er for mig et rum, hvor der er plads til at være sig selv, koble fra og være kreativ. Det er igennem dansen jeg både bearbejder, udtrykker samt føler fortiden og nuet – alt i ét. Det giver et frirum, hvor man ikke skal tage stilling, men blot føle og være til.
Disse principper er nogle af de største fokuspunkter og kerneværdier i min undervisning.
Min undervisning er et frirum for dansere, hvor de kan komme og hygge sig, bearbejde dagligdagen samt lære en masse nyt i et trygt forrum med hinanden. Det er et sted hvor der altid vil være plads til diversitet, udvikling, gensidig respekt samt en dårlig humor.