Hip hop minicrew er et af vores sejeste hip hop hold, for energiske og danseglade børn i alderen 7-9 år!
Vi byder både drenge og piger indenfor til den fedeste hip hop time, hvor vi danser til de nyeste hits, old school hip hop, seje rytmer og funky beats, der kan få enhver op af stolen.
Vores søde og positive instruktør er mere end klar til at dele sin danseglæde med dig, og vil lære dig alt fra grooves og basistrin til små serier og seje tricks på gulvet. Vi kombinerer læring og leg, og sætter de fedeste hip hop dansetrin sammen til små koreografier, som vi optræder med til danseskolens jule- og afdansningsbal! Det plejer at være en stor oplevelse for børnene, at vise forældre og venner hvad de har lært på hip hop minicrew.
Har du mod på at optræde endnu mere, vil der være mulighed for at være med til danseskoolens Klubmesterskab for begyndere.
Vi glæder os til at danse med dig.
Tøjbudget
På dette hold vil du forvente at betale 250 kr. for kostumer/rekvisitter i løbet af sæsonen.
Konkurrencer & arrangementer 25/26 sted & priser:
SE ÅRSKALENDEREN MED DATOER I BUNDEN AF SIDEN HER
Se priser og turneringer der er mulighed for at deltage i lige her:
Klubmesterskab for begyndere: kr. 95,-
Klubmesterskab (forår): 125,-
• Husk at du altid er velkommen til at få to gratis prøvetimer, hvis du er i tvivl om stilen og niveauet på holdet passer til dig.
• Selv om vi starter op i august, er det altid muligt at begynde på et hold, da der løbende vil komme nye koreografier til. De mest oplagte perioder er aug./sep. og jan./feb.
• På alle vores børne/ungdomshold fra 2-18 år, er der forældre-dag den første undervisningsgang i hver måned. Her er det tilladt at tage billeder/video - dog kun af dit eget barn og uden blitz, så det ikke forstyrrer børnene der danser.
• Fra august til december er der 17 undervisningsgange og fra januar til juni er der 19. Derfor vil prisen være højere for jan./juni end aug./dec. Obs, falder din undervisningsgang på en helligdag har I den undervisningsgang mindre. Dette er fratrukket prisen, så I betaler for de antal timer I får.
Instruktør
Hejsa, mit navn er Emma.
Jeg startede min danserejse, da jeg var 5 år gammel. Siden har dansen været mit et og alt. Jeg har gennem årene danset både ballet, showdance og hiphop, men jeg fandt hurtigt ud af, at hiphop var det jeg allerhelst ville. Siden da har jeg fokuseret på hiphoppen og dens mange forskellige stilarter. Jeg har siden 2018 konkurreret på elite niveau inden for hiphop, og gør det stadig den dag i dag. For mig er dansen et frirum, hvor man kan prøve nye ting af og udforske de mange fantastiske bevægelser, som der aldrig kommer til ende. Udover det, er det også et kæmpe fællesskab, hvor alle er velkommen og frie til at være dem selv. For mig er dans mit andet hjem, det der jeg føler mig allermest tryg, og jeg nyder hvert et øjeblik dansen giver mig. Dans er min glæde og min måde at udtrykke mig på. Jeg vil derfor lægge meget vægt på den gode positive energi i mine timer. Dans skal være sjovt, og man skal kunne gå gladere hjem end da man kom. Jeg vil gøre alt, for at mine elever kan udvikle sig så meget som muligt, og jeg vil derfor altid være åben for alle de spørgsmål, de har. Det er vigtigt for mig, at mine elever har det godt og nyder undervisningen. I min undervisning skal eleverne kunne føle sig frie til at begå de fejl, man kan lave når man lærer. Jeg vil gøre alt hvad jeg kan, for at de får det samme forhold med dansen, som jeg har.