Dette er et af vores teknik/koreografihold for elite og øvede/meget øvede dansere.
Holdet danser på et højt niveau, men deltager ikke i nogle turneringer. Holdet fungerer både som et selvstændigt hold, men kan også bruges som et supplementshold for vores talentdansere, som ønsker at danse flere gange om ugen. Det er desuden et obligatorisk supplementshold, for vores Børn Elite.
Holdet opviser dog naturligvis til julebal og afdansningsbal.
På Hip Hop Style er der høj energi og altid god stemning ! På holdet, arbejder vi med flere forskellige forløb, samt forskellige stilarter indenfor hiphop genren, ligesom der også vil være fokus på teknikker, kropskontrol, performance og energi. Gennem smil og masser af feedback og opbakning, lærer vores dygtige danseinstruktør dig, at få opbygget dén selvtillid det kræver, at stå på en stor scene.
Vi glæder os til at se dig!
OBS! Bemærk, at dette hold danser på højt niveau, og det kræver derfor at man har danseerfaring for at gå på dette hold. Det er altså IKKE egnet til nybegyndere, eller dig med kun lidt danseerfaring. Instruktøren vil være behjælpelig med at henvise til et andet hold, hvis hun ikke mener, at niveauet passer til dig.
• Dette er primært et supplementshold til vores børn elitedansere og meget øvede børn.
- Husk at du altid er velkommen til at få to gratis prøvetimer, hvis du er i tvivl om stilen og niveauet på holdet passer til dig.
- Fra august til december er der 17 undervisningsgangs og fra januar til juni er der 20. Derfor vil prisen være højere for jan./juni end aug./dec. Obs, falder din undervisningsgang på en helligdag har I den undervisningsgang mindre. Dette er fratrukket prisen, så I betaler for de antal timer I får.
Instruktør
Mit navn er Elicia Tiffany og jeg er født i 1998.
Jeg startede med at danse, da jeg var 2,5 år gammel og har derfor danset lige siden jeg kan huske. Min interesse for at danse startede ved at observere og rejse rundt med mine forældre, som begge var profesionelle dansere og har efterfølgende kun vokset derfra. Det første jeg stiftede bekendtskab med var pardans, hvilket efter nogle år udviklede sig til interessen for showdance og derefter hiphoppen og dens mange stilarter. Jeg har derfor prøvet kræfter med en masse forskellige dansestilarter, men hiphoppen står mit hjerte nærmest og er også den stilart jeg dyrker den dag i dag.
Jeg har turneret i over 15 år – heri både lokalt, men også internationalt og besidder adskillelige DM, EM og VM kvalifikationer samt titler. Efter disse 15 år som aktiv turneringsdanser valgte jeg, at stoppe og derefter istedet fokusere på, at videregive mine danseerfaringer som træner samt gå efter at udleve drømmen som professionel danser. Jeg har derfor i mange år været træner for adskillelige elite turneringshold, som også har dystet på verdensplan og som også besidder adskillelige DM, EM og VM kvalifikationer samt titler.
Til dagligt lever jeg udelukkende som professionel danser, koreograf og underviser. Nogle af mine seneste erfaringer indenfor shows og jobs er bl.a; optræden på Tinderbox Festival, ansat hos Warner music, koreograferet og danset i tidligere X-Factor finalist Reem’s musicvideo, show med Pivot production, show med Barcode brothers, danser og koreograf for ARoS’ 225-års jubilæumsfest, danser og koreograf for Danfoss’ 50-års jubilæumsfest og meget mere!
Dansen er for mig et rum, hvor der er plads til at være sig selv, koble fra og være kreativ. Det er igennem dansen jeg både bearbejder, udtrykker samt føler fortiden og nuet – alt i ét. Det giver et frirum, hvor man ikke skal tage stilling, men blot føle og være til.
Disse principper er nogle af de største fokuspunkter og kerneværdier i min undervisning.
Min undervisning er et frirum for dansere, hvor de kan komme og hygge sig, bearbejde dagligdagen samt lære en masse nyt i et trygt forrum med hinanden. Det er et sted hvor der altid vil være plads til diversitet, udvikling, gensidig respekt samt en dårlig humor.