Drømmer du om at optræde på store scener samt at konkurrere i nogle af de største danseturneringer i Danmark, ja, så er Snapbackz måske noget for dig!?
Konkurrenceholdene er “basen” af hele vores eliteafdeling. Når du danser på vores børne konkurrencehold i hip hop, er det obligatorisk, at du tilmelder dig vores Hip Hop Style/Foundation Børn som et supplementshold - dette hold tilmeldes seperat.
Danserne på vores elitehold er hårdtarbejdende, dedikerede, sociale, positive og samarbejdsdygtige, og at gå på holdet kræver, at du har masser af power, gå-på-mod, er nysgerrig og klar på nye venskaber! Vi arbejder med teknik, smidighed, styrke, koreografi og udstråling, og får masser af kollektiv- og individuel feedback, så vi kan udvikle os som både hold og individuelle dansere.
Klik her for at se en samlet oversigt over, hvordan den samlede undervisning, træningslejre mv. fordeler sig over en sæson.
• OBS! Det kræver optagelse at gå på dette hold – det er altså ikke muligt booke prøvetimer på holdet, ligesom man ej heller kan tilmelde sig holdet, med mindre man er blevet udtaget til audition.
• Skulle holdet gå hen og kvalificere sig til Kaufmann Cup finalen, vil der i den forbindelse blive opkrævet en ekstra dansetime, som vil finde sted ugen op til Kaufmann Cup finalen.
Instruktør
Som aktiv konkurrencedanser elsker jeg at hente inspiration hjem fra danske og internationale konkurrencer som Kaufmann Cup, UDO, Hip Hop United samt workshops i ind- og udland – bla via det internationale Hip hop netværk R2D, hvor jeg var så heldig at vinde et Scholarship til deres danseevent i Canada. Sammen med mit hold har jeg deltaget i VM flere gange, vundet UDO Scandinavia to år i træk – og opnået titlen Champion of Champions i 2025.
Dans er mit frirum, min glæde og noget, jeg brænder for at dele med andre. I min undervisning lægger jeg vægt på fællesskab, god energi og at se den enkelte danser. Det skal være sjovt, udfordrende og motiverende at gå til dans – og jeg glæder mig til at undervise netop dig!