Glemt dit kodeord?

Opret brugerprofil

Minimum 6 karakterer, mindst 1 stort bogstav

Opdater din fødselsdag

Voksenhold

Showdance
Unge/voksne
Elite
Risskov, Sal 3
torsdag kl. 20.40 - 22.10
FRA D. 14. August 2025
TIL D. 04. Juni 2026
1.999,20 DKK pr. deltager frem til sommer
Bemærk: Grundet nye regler gældende fra 1. januar 2026 tillægges moms til den viste pris for elever, der er fyldt 30 år.

Les Femmes

Les Femmes er et af vores voksen elitehold i showdance. Så drømmer du om at optræde på store scener samt at konkurrere i nogle af de største danseturneringer i Danmark, ja, så er Les Femmes måske noget for dig!?

Holdet kræver at man bliver udtaget til audition, og derfor er det ikke muligt at booke prøvetimer på holdet, ligesom det heller ikke er muligt at tilmelde sig, med mindre man er blevet udtaget ved audition.

Danserne på Les Femmes er hårdtarbejdende, dedikerede, sociale, positive og samarbejdsdygtige, og at gå på holdet kræver, at du har masser af power, gå-på-mod, er nysgerrig og klar til nye venskaber! Vi arbejder med teknik, smidighed, styrke, koreografi og udstråling, og får masser af kollektiv- og individuel feedback, så vi kan udvikle os som både hold og individuelle dansere.

Danserne på voksen elitehold har undervisning fast een gange om ugen. Yderligere vil der være mulighed for at supplere egen træning, ved at gå på et af vores supplementshold.

Klik her for at se en samlet oversigt over, hvordan den samlede undervisning, træningslejre mv. fordeler sig over en sæson.

Samlet prisoversigt for alle vores elitehold.

Samlet oversigt over supplementshold.

•   OBS! Det kræver optagelse at gå på dette hold – det er altså ikke muligt booke prøvetimer på holdet, ligesom man ej heller kan tilmelde sig holdet, med mindre man er blevet udtaget til audition.


•   Skulle holdet gå hen og kvalificere sig til Kaufmann Cup finalen, vil der i den forbindelse blive opkrævet betaling for en ekstra dansetime, som vil finde sted ugen op til Kaufmann Cup finalen.


 

Instruktør

Róa Højgaard Slot

Jeg hedder Róa.
Jeg har danset siden jeg var 5 år gammel, og siden jeg som 9-årig begyndte at danse på eliteplan, har dansen fyldt det meste af min hverdag.

Jeg er en alsidig danser og behersker en del stilarter som show, musical, contemporary, ballet, experimental, jazz, hip hop, commercial m.m.

Gennem mine år som danser har jeg udviklet en dyb forståelse for bevægelsens sprog og en stor kærlighed til dansens kunst. Jeg elsker at optræde og performe – at have muligheden for at dele min passion med andre dansere og et publikum.

Jeg elsker at formidle følelser og fortællinger med kroppen. Jeg nyder at udfordre mig selv og vil nok kategorisere mig selv lidt som en perfektionist, når det kommer til at nørde hver eneste bevægelse.

Jeg har gennem 9 år konkurreret som showdancer i adskillige konkurrencer og med rigtig gode resultater. Jeg har derudover også optrådt ved en del forskellige shows både i ind- og udland. Jeg har bl.a. danset ved prisuddelinger som The Voice Radio Awards og DR’s Sportsgalla, medvirket som danser i spillefilmen ‘Esthers Orkester’, optrådt til flere events i London samt optrådt med artister som Suspekt & Aneeda.

Jeg ønsker at videregive min passion og kærlighed for dansen til mine elever ved at skabe en tryg og sjov atmosfære for danserne, hvor vi kan kombinere hygge og læring sammen. Jeg fokuserer på at gøre læring sjovt og motiverende, og jeg stræber efter, at mine elever altid ser frem til træningen og går derfra med fornyet energi og positive oplevelser. Jeg vil samtidig også sørge for, at undervisningen er seriøs og struktureret, så jeg kan hjælpe mine elever i et trygt rum, hvor der er plads til, at alle kan rykke sig mod de drømme og ønsker, de hver især har med deres dans.