Glemt dit kodeord?

Opret brugerprofil

Minimum 6 karakterer, mindst 1 stort bogstav

Opdater din fødselsdag

Kompagnihold

Showdance
Teens
Elite
Risskov, Sal 1
tirsdag kl. 17.45 - 19.45
FRA D. 12. August 2025
TIL D. 02. Juni 2026
3.562,00 DKK pr. deltager frem til sommer

Enigma

Dette hold er vores Kompagnihold i Junior Showdance.

Kompagniet er det højeste niveau på danseskolen.

De dansere der optages på Kompagniet, vil være en kombination af stærke tekniske dansere, særligt fokuserede, målbevidste og hårdtarbejdende dansere, som både er dygtige individuelt, men som også er gode holdkammerater og forstår at arbejde sammen. Det kan også være dansere, som endnu ikke er blandt de teknisk mest dygtige, men som udviser stor disciplin og stort talent. Danserne der bliver udvalgt til de to Kompagnier, vil altså være en kombination af talent, tekniske færdigheder, disciplin, arbejdsomhed, mental parathed og commitment til træningen og til dansen.

Som danser på Enigma har du en fast træning hver uge med dit eget hold + 18 timers weekendtræning fordelt på sæsonen. Prisen dækker for denne træning. Udover det er der obligatorisk deltagelse på Teknik 2  (skal tilmeldes seperat, men der vil være reserveret en plads til kompagnidanserne, så du er sikret en plads). Derudover skal du vælge ét af vores anbefalede supplementshold. Er du blevet optaget på et af vores andre udtagede hold, kan dette gælde som dit supplementshold.

Dansere på Kompagniet må gerne supplere deres træning andre steder, men må kun danse på konkurrencehold på LD. De tre ugentlige træninger skal dog finde sted på LD.

Dansere på Kompagniet må gerne danse både på Kompagniet og på et andet konkurrence/akademihold i “modsatte” stilart. Man kan dog ikke danse på begge Kompagnihold.

Klik her for at se en samlet oversigt over, hvordan den samlede undervisning, træningslejre mv. fordeler sig over en sæson.

Samlet prisoversigt for alle vores elitehold.

Samlet oversigt over supplementshold.

OBS! Vores showkompagni tager på studietur til London i novembermåned. Rejsen er egenbetaling, og frivillig om man vil deltage i. Turen vil bla. indeholde dansetimer på Pineapple Dance Studios 0g en musicaltur. Holdets instruktør vil deltage på rejsen, sammen med to forældre.

•   OBS! Det kræver optagelse at gå på dette hold – det er altså ikke muligt booke prøvetimer på holdet, ligesom man ej heller kan tilmelde sig holdet, med mindre man er blevet udtaget til audition.


•   Skulle holdet gå hen og kvalificere sig til Kaufmann Cup finalen, vil der i den forbindelse blive opkrævet betaling for en ekstra dansetime, som vil finde sted ugen op til Kaufmann Cup finalen.

Instruktør

Nicoline Skytte Pedersen

Mit navn er Nicoline, jeg er født i 1999.

Mit danseeventyr begyndte, da jeg som 8-årig forelskede mig i disco-dans, som jeg dansede på konkurrenceplan i 11 år – både nationalt og internationalt. Sidenhen har jeg arbejdet med mange forskellige stilarter, men showdance har i mange år været mit hjertebarn.

I dag underviser jeg primært elitehold og arbejder målrettet med teknisk præcision, kropskontrol, fysisk styrke og mental robusthed. Min tilgang til undervisningen er pædagogisk funderet og præget af struktur og tydelige forventninger – men altid balanceret med nærvær og respekt for den enkelte danser.

Jeg brænder for at få mine elever til at vokse – ikke kun som dansere, men som mennesker. Jeg tror på, at dans kan være en katalysator for at opdage sit eget potentiale, og i mine timer arbejder vi med lige dele kærlighed og konsekvens. Der skal være plads til både grin, sved, fejl og fremskridt – og jeg er der hele vejen til at støtte, udfordre og heppe.

Jeg lægger stor vægt på at skabe en tryg og motiverende stemning i salen, hvor alle tør give sig hen og arbejde helhjertet. Jeg får tit at vide, at min energi smitter – og det gør jeg alt for, at man kan mærke, når man træder ind i mine timer.

Siden 2018 har jeg været en del af Let’s Dance, hvor jeg har undervist alt fra både børnehold til hit fit og elitekonkurrencehold. I dag er mit fokus især på elitehold og Hit Fit, hvor jeg har fundet min rette hylde. Uanset niveau er mit mål altid det samme: At mine elever går fra træning med sved på panden, tro på sig selv – og en endnu større kærlighed til dansen.