Show Teens er et begynder/let øvet hold for dansere i alderen 13-17 år, som elsker at danse, og vildt gerne vil lære fede showdancetrin! Vi danser til de nyest populære sange, som du kender fra radioen, og vi garanterer en kæmpe dansefest med smil og udfordringer! Danserne på Show Teens bliver præsenteret for smidighed, lidt styrke, teknik hen over gulvet og derudover lærer vi masser af både lette - men også lidt sværere koreografier.
Udstråling er altafgørende for en showdanser, og derfor vil vores fantastiske, positive og engagerede instruktør, lære dig alt hvad der er at vide om at optræde på en scene!
Gør dig klar til en af Let’s Dance's sjoveste dansetimer fyldt med energi, positivitet og danseglæde, hvor alle kan være med!
Praktisk Information
Dette er et af Let's Dance konkurrencehold i begynderrækken. Holdet deltager sammenlagt i 3 konkurrencer og 2 arrangementer på en sæson - danser du på dette hold skal du gerne have mod på - og lyst til - at opvise da der vil blive brugt en del tid på forberedelse i undervisningen hertil.
Har du ikke mulighed for at deltage i en eller flere af konkurrencerne/arrangementerne, bedes du informere din instruktør om dette i så god tid som muligt.
Tøjbudget
På dette hold vil du forvente at betale 250 kr. for kostumer/rekvisitter i løbet af sæsonen.
Konkurrencer & arrangementer 25/26 sted & priser:
SE ÅRSKALENDEREN MED DATOER I BUNDEN AF SIDEN HER
Se priser og turneringer man har mulighed for at deltage i lige her:
Klubmesterskab for begyndere: kr. 95,-
DM showdance: kr. 200,-
Klubmesterskab (forår): 125,-
• Husk at du altid er velkommen til at få to gratis prøvetimer, hvis du er i tvivl om stilen eller om niveauet på holdet passer til dig.
• Selv om vi starter op i august, er det altid muligt at begynde på et hold, da der løbende vil komme nye koreografier til. De mest oplagte perioder er aug./sep. og jan./feb.
• På alle vores børne/ungdomshold fra 2-18 år, er der forældre-dag den første undervisningsgang i hver måned. Her er det tilladt at tage billeder/video - dog kun af dit eget barn og uden blitz, så det ikke forstyrrer børnene der danser.
• Fra august til december er der 17 undervisningsgange og fra januar til juni er der 20. Derfor vil prisen være højere for jan./juni end aug./dec. Obs., falder din undervisningsgang på en helligdag har I den undervisningsgang mindre. Dette er fratrukket prisen, så I betaler for de antal timer I får.
Instruktør
Jeg hedder Frederikke,
Jeg begyndte at danse som 8-årig og har siden haft en stor kærlighed til dansen og alt det den kan. Som 13-årig blev jeg en del af elitemiljøet på Let’s Dance, hvor jeg for alvor begyndte at dyrke dansen med stor passion.
Gennem årene har jeg danset forskellige stilarter som showdance, hiphop, hitfit, ballet og moderne. Hver stilart kan noget unikt og har givet mig en bredere forståelse for bevægelse, rytme og udtryk.
I min undervisning lægger jeg stor vægt på, at dansesalen er et rart sted at være. Et sted hvor man kan udvikle sig, have det sjovt og få lov til at være sig selv. Jeg ønsker at skabe et rum hvor mine elever glæder sig til at komme til træning og går hjem med fornyet energi og et stort smil på læben.
Det betyder meget for mig, at alle føler sig set og mødt i undervisningen, uanset niveau og erfaring. Jeg tror på, at man lærer bedst i et positivt miljø, hvor der er plads til grin, fordybelse og en fælles glæde for dansen.
Jeg glæder mig til at møde dig i dansesalen og dele min danseglæde med dig!